For at undgå at mærke den sårbarhed og den sorg, et forhold til en anden kan medføre, vælger mange at bilde sig ind, at de kan klare sig selv. Mennesker er imidlertid relationelle, og vi har brug for hinanden, men ofte tør vi ikke vise vores sårbarhed og indrømme over for os selv (eller vores partner) at vi har brug for kærlighed. Så vi opfører os, som om vi har nok i os selv og klarer os følelsesmæssigt fint alene. Vi frygter at give os hen og havne i en situation, hvor det kan gøre ondt. Der, hvor vores partner kan såre os. Det handler ofte om rester af erfaringer, vi har fra barndommen, hvis vi ikke fik den omsorg, vi havde brug for. Vi kobler erfaringen til vores voksenparforhold og tror som udgangspunkt, at vi ikke får den støtte, vi har brug for, så vi trækker os ind i os selv, og dermed skubber vi vores partner væk.
Parforholdet er den relation i vores voksenliv, i hvilken vi kan lære allermest om os selv og udvikle os mest. Hvis vi altså tør være sårbare og tør erkende, at vi har brug for hinanden og kan støtte hinanden i den proces. At være forbundet med et andet menneske og samtidig bevare sit selv er menneskets ultimative udfordring, da der er et forhold mellem afhængighed og selvstændighed, som vi skal lære at leve i og med.
Er det ynkeligt at være sårbar?
Mange tror fejlagtigt, at sårbarhed er svaghed og ynk. At holde fast i den påstand er blot at lyve for sig selv for at
undgå at blive såret. Med andre ord: Sårbarhed er mod. Det er modigt at turde se virkeligheden i øjnene og turde risikere at blive såret frem for at flygte fra virkeligheden.
Når vi er reflekterede og tør mærke, hvad det egentlig er, der foregår inde i os selv, og hvad det er, vi i virkeligheden har brug for, er der et stort udviklingspotentiale for begge parter. Når vi er sårede og skubber vores partner væk, har vi i virkeligheden ofte brug for et kram. Tit er det ikke det, der bliver sagt eller gjort, der sårer os, men det, vi forestiller os. Når min partner ikke vil…, så er det, fordi vedkommende ikke…, og så kan det også være lige meget.
Vi bliver fjerne
Hvis vi ikke har brug for vores partner, kan vi modstå vedkommende. Og kan vi modstå vores partner, kan vi trække vores kærlighed tilbage, hvis det gør ondt. Min partner skal være min kærlighed værdig. Denne illusion giver ikke næring til de kærlige følelser i forholdet, og vi ender med at føle os ubetydelige for hinanden.
Når vi ikke selv er opmærksomme på, hvad der trigger os, er vores partner naturligvis heller ikke opmærksom på det. Hvis vi er ureflekterede, kan vi hurtigt havne i en situation, hvor det gør ondt, og hvor vi føler, at det er partnerens
skyld, at vi har ondt, og så er det i sagens natur ikke nemt at række ud. Det er, hvad vi lærte som børn. Men som voksne kan vi tale om det med en helt anden forståelse og indsigt i stedet for at lade det vokse til en konflikt, der skaber afstand i parforholdet og efterlader begge parter forladte. For oftest er det dybest set det, det handler om: frygten for at blive forladt.
Når vi vælger at leve i troen på, at vi ikke behøver hinanden, betyder det ikke, at vi ikke har behov for hinanden. Det betyder blot, at vi indtager en krævende holdning eller bebrejder og straffer hinanden i håbet om at skaffe os det, vi mangler. På den måde får vi helt naturligt mindre af det, vi faktisk har brug for. Når vi derimod tør bringe os selv i en sårbar position, kan vi komme tættere på hinanden, gøre hinanden betydningsfulde og derigennem udvikle os sammen.
Længes I efter at være der for hinanden? I kan læse meget mere om parterapi her.
Læs også om parterapi Vejle og parterapi Amager her på siden.
Jeg hedder Cirkeline og er certificeret parterapeut og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi)
Book tid her
