Kunsten er ikke, at blive enige om alt, tværtimod. Men om at rumme hinanden som dem I nu engang er, og respektere de grænser I hver især har.
Vi går ofte og søger “beviser” på vores kærlighed til hinanden ved at udviske egne (og hinandens) grænser. Jo mere vi vil gøre for den anden, des mere elsker vi. Og vi skal helst – til hver en tid – smide alt hvad vi har i hænderne, og gå hele vejen til helvede og tilbage igen for vores elskede, og for at bevise vores kærlighed. Okay det kan også være mindre, som en tur ud i køkkenet og lave en kop te.
Når vi møder en grænse hos vores partner, føler vi os ofte afvist og går til angreb. Hvis din partner fx hellere vil læse en god bog i aften, frem for at gå i biografen med dig, bliver det ofte gjort til et problem helt ude af proportioner. “Du prioriterer ikke tid med mig” og “du er slet ikke interesseret i mig mere”. Vi føler os afvist og såret, men virkeligheden er, at han/hun bare har lyst til at læse. Hverken mere eller mindre. Din partner vælger ikke dig fra, men sin bog til.
Når behovet ikke matcher
Når vi bliver angrebet for ikke at have matchende behov (fx gå i biografen), bliver vi ofte gjort til den “forkerte” og det næste naturlige skridt er, at vi finder os selv i færd med, at forsvare vores egne grænser og behov (som sjældent lykkedes). Det øger hverken oplevelsen af, at blive set, hørt, accepteret, eller at “jeg grundlæggende er i orden, som den jeg er”. Giver du efter, kan du ende med at udviske både egne grænser og behov, for at din partner skal føle sig elsket, og hvad er der så tilbage af dig og det han/hun forelskede sig i?
Forskelligheden længe leve
Ja, det er godt at have en personlig grænse, også selvom vi er kærester. Nej, du må ikke vade ind over den. At vi er forskelige, med forskellige behov og grænser, er det der gør mig til mig, og dig til dig. Og det er vel det vi elsker ved hinanden?
At vi kan rumme hinanden og acceptere de forskelligheder vi har, er kunsten i et parforhold. Hvis jeg ønskede mig en klon af mig selv, kunne jeg jo bare gå i biografen alene. At din partner har et andet behov, betyder ikke nødvendigvis at det er en afvisning af dig som person eller mangel på kærlighed. Du må anerkende at han/hun også har følelser og behov der er lige så virkelige og reelle som dine egne. Vi er to individer der har skabt noget til fælles. Men vi er stadig to individer.
Overvejer du/I at tale med en parterapeut eller en psykoterapeut?
Book en tid online, eller kontakt mig på 50 86 52 08 / volder@thepraxis-backup.peterklitkou.com, hvis du har yderligere spørgsmål. Jeg er uddannet og eksamineret par- og psykoterapeut MPF, medlem af Dansk Psykoterapeutforening og har flere efteruddannelser i parterapi. Terapien foregår i København K og jeg har naturligvis tavshedspligt.
