Parterapi Vejle: Overvejer I at tale med en parterapeut?

Parterapi-parterapeut

Oplever I, som så mange andre, at det er blevet problematisk i jeres parforhold? Måske I læser med her, fordi I leder efter parterapi Vejle?

FOTO: KIRSTEN ADLER

Et godt parforhold sker sjældent af sig selv. Det kræver ofte hårdt arbejde, men ikke mindst refleksion over hvordan vi selv bidrager til konflikterne. Parterapi Vejle, kan hjælpe jer med indsigt, erkendelse og forståelse for, hvad der sker imellem jer. Det kan måske virke uretfærdigt at skulle erkende hvordan I selv bidrager til konflikterne, men alternativet er at I bliver ved med at pege fingre af hinanden. Vi kan være forandre hvad vi selv gør, men vi kan ikke ændre hinanden.

Mange går i parterapi når parterne oplever at de sidder fast. Konflikterne udspiller sig på samme måde og med samme resultat gang på gang. Det er imidlertid uundgåeligt at der er skænderier og konflikter i et parforhold, men hvis I oplever at I sidder fast, så kan det være til stor hjælp at begynde et forløb med terapi, hos en dygtig parterapeut i Vejle.

En parterapeut arbejder typisk med nedenstående konflikter:

  • Utroskab (den ene eller begge parter har været utro)
  • Mistillid i parforholdet
  • Svigt
  • Parterne føler sig ensomme, sammen og afstanden mellem dem er vokset
  • Kommunikationen mellem parterne går galt
  • Intimiteten mellem parterne er væk
  • Pligter i hjemmet og økonomi
  • Hvordan de håndterer hinandens forskelligheder
  • Jalousi
  • Og meget mere

Med parterapi er der heldigvis håb, hvis I finder en god parterapeut i Vejle. Når I har fundet jeres parterapeut i Vejle, og inden I begynder jeres forløb, skal I være opmærksomme på at I skal tage ansvaret for jeres parforhold. Det betyder at I laver arbejdet. Terapeuten kan støtte jer til at blive mere opmærksomme, og skabe klarhed, men selv den bedste parterapeut kan ikke skabe forandringer, hvis I ikke arbejder med. Det vil sige at I skal være villige til at reflektere over egen adfærd som bidrager til konflikterne, og være åbne over for, at oversætte det til handling, altså gøre noget andet, end det der ikke virker.

Som udgangspunkt er der ingen af jer der er forkerte på den, og I gør det bedste i kan. terapi handler ikke om at finde ud af hvem der er den forkerte, men at I begge kan opdage hvad der sker imellem jer.

I Parterapien vender vi blikket indad

De fleste par har svært ved at komme ud af konflikterne, fordi de sidder fast i at pege fingre ad hinanden. Det var dig der fik mig til… eller det var din skyld… Når den ene peger fingre, går den anden i forsvar, og allerede der, er de stoppet med at lytte til hinanden.

En parterapeut vil facilitere en anden samtale. Ved at vende blikket indad, vil I opdage hvordan I selv er med til at optrappe konflikterne, og derved også hvordan I kan komme ud af dem igen. Uden at skabe afstand, men nok snarere med mere nærvær.

Mange par oplever at der er kommet en afstand mellem parterne i parforholdet. Ofte afspejler det, den afstand som vi har taget til os selv, når vi ikke reagerer i overensstemmelse, med den voksne version af os selv, vi gerne vil identificeres med.

Det kan være gamle forsvarsmønstre eller overlevelsesstrategier der spiller ind. Måske vi bliver fanget i konflikter, hvor følelserne tager over, og vi reagerer på måder, vi ikke er stolte af. Eller ikke tør vise os i parforholdet, og hele tiden bøjer af for den anden. Måske fordi vi ikke vil være besværlige, eller virke krævende.

Jeg møder mange der oplever sig som en ’tom skal’ eller at de har mistet sig selv. De kan ikke genkende sig selv mere. De har mistet glæden, de kærlige følelser, og kan ikke finde mening med parforholdet mere. De sidder også med en følelse af ,at det er deres partners skyld, at de er endt der. Hvis det ikke var for dig…

Under sessionen undersøges der, hvordan I selv lod jer ende der. Det betyder at I er ansvarlige for jeres egne følelser og reaktioner. Det kan for mange virke urimeligt, da det kan være bekvemt at give den anden skylden. Men det er også her I kommer til at sidde fast. Når I selv har ansvaret, får I også mulighed for at handle og gøre noget andet.

En god parterapeut i Vejle

Hvis I vil sikre jer en dygtig terapeut, kan I undersøge hjemmesider hos de forskellige parterapeuter i Vejle. Læs om deres baggrund, uddannelse og erfaring. Jeg anbefaler at I vælger en, med baggrund som psykoterapeut MPF (godkendt og medlem af dansk Psykoterapeutforbund) eller aut. psykolog og begge med efteruddannelse i parterapi. En psykolog eller en psykoterapeut er ikke som udgangspunkt uddannet i parterapi, selvom mange praktiserer det alligevel.

Det er heller ikke usædvanligt at forsøge sig med et par stykker, inden I lander hos den rette. Det handler bl.a. om metoden og kemien mellem jer og terapeuten, skal passe sammen.

Online parterapi

Lykkedes I ikke med at finde den rette for jer, i Vejle, står jeg naturligvis til rådighed for online parterapi. Jeg har klinik i København og tænker det er en lang tur fra Vejle. Online terapi kan aldrig erstatte et fysisk møde (i min verden), men det kan stadig være effektivt.

I er naturligvis velkommen til at booke en gratis online forsamtale hvis I vil høre mere.

Book gratis forsamtale

Jeg er certificeret både psykoterapeut MPF, parterapeut og sexolog på anerkendte og evaluerede uddannelser. Jeg er godkendt både af Dansk psykoterapeut forbund samt DACS (Dansk forening for Klinisk Sexologi), som er garant for et høj faglighed og erfaring.

God fornøjelse med at arbejde på jeres parforhold.