Det sker ofte, at parforholdet ender med at køre på rutine. Det bliver en automatiseret måde at være sammen på hvor parterne styres af vaner og forudindtagethed. Det er nemt, forudsigeligt og de behøver ikke tænke sig om, eller forholde sig til den anden, men kan nøjes med at forholde sig til dem selv.
De fleste begynder at gøre sig antagelser om hinanden, og opfatter både den anden, og de situationer der opstår mellem dem, ud fra et forudindtaget mønster, baseret på gamle erfaringer og overbevisninger. Lidt på samme måde, som vi oplever den samme vej vi går på arbejde dag ud og dag ind, hvor vi ofte ikke engang kigger op, men er vi landet på en ny feriedestination kigger vi nysgerrigt rundt i byen.
På den måde kan de være sammen, uden at anstrenge sig og uden at gøre sig ansvarlige for relationen. De lader sig ikke forstyrre af den andens oplevelse, og skal ikke forholde sig til en anden opfattelse af en given situation. De holder fast i deres egen virkelighed og kæmper ofte om hvis virkelighed der er mest rigtig.
Parforhold og hverdag
I en hverdag hvor et gennemsnitspar ofte skal op før fanden får sko på, for at afslutte dagen med at kollapse på sofaen, udmattet og mast ovenpå dagens slag-i-slag gøremål, er det ikke mærkeligt, at forsøge at skabe rutiner og automatisering i hverdagen. Men parforholdet kan sjældent stå distancen.
Et parforhold er en prioritering, på samme måde som de fleste vil prioriteres en gang imellem. Når parforholdet bliver for automatiseret, ender det ofte med at begge parter føler sig ensomme. Afstanden mellem dem bliver større og større og for at bekræfte sig selv, begynder de endda at fokusere på, og kigge efter det negative de på forhånd forventer af den anden. Han har garanteret ikke fikset cyklen som han lovede, eller hun er garanteret skidesur når hun kommer hjem.
At forholde sig til hinanden
Det er voldsomt ensomt for begge parter, og ingen af dem forholder sig til hinanden, men i stedet hvad de selv antager om den anden. De gør sig kolde, hårde og upåvirkelige for at beskytte sig selv, og kan ikke nå ind til hinanden mere. Ofte mener begge parter hver især, at det er fuldt berettiget, af de især er vrede, skuffede, frustrerede eller kede af det, og den anden bare skal tage sig sammen. Men det er ofte gensidigt, og kan så blive en ny kamp om, hvem der er mest berettiget til at være skuffet.
Næring i parforholdet
Parforholdet næres af at parterne møder hinanden og engagerer sig i relationen i stedet for blot at holde fast i deres eget. Når de føler os set, hørt og elsket og accepteret for den de hver især nu engang er. Når de forholder sig til hinanden og accepterer hinandens virkelighed, uden at gøre den forkert. Når de tør lade sig påvirke af hinanden, og blive rørt af den anden. Hvornår er du sidst blevet rørt over din partner?
Vi kan naturligvis ikke hele tiden være opmærksomme og reflekterede sammen, og det er ikke sort/hvidt. Men vi kan vælge at gøre os umage, og give lidt af os selv til vores partner. Illusionen om, at hvis der bare er kærlighed nok, så går det hele af sig selv, holder ikke i retten. Og ofte viser det sig faktisk at være stik modsat. Jo mere betydningsfuld din partner er for dig, des nemmere trigges automatpiloten og de gamle forsvarsmekanismer.
Et harmonisk parforhold er sjældent faldet ned fra himlen og som det meste andet i livet, kræver det engagement, motivation, tid og hårdt arbejde. Belønningen er derimod langt mere berigende, end ensomheden på hver side af hegnet, hvis du altså tør, lade dig blive rørt og mærke livet lige ved siden af dig.
Det du savner er måske det du mangler at give?
Book tid her
Jeg hedder Cirkeline og er certificeret parterapeut og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi).
