Kan man være for tæt i et parforhold? Umiddelbart skulle man ikke tro det, men det er faktisk et dilemma, der ofte udspiller sig i de fleste parforhold.
Par kan være så tæt på hinanden, at de faktisk ikke ser hinanden mere. Dét, de ser, er derimod baseret på deres egne antagelser om den anden, hvor de skyder hinanden motiver i skoene: “Du kender ham ikke, som jeg gør”, “du har ikke prøvet at leve med hende i 10 år” osv. Vi tror, at vi kender vores partner så godt, at vi faktisk kender ham/hende bedre, end han/hun selv gør. Det er et talent med mange faldgruber, for hvordan kan vi så vide, hvad den anden reelt indeholder? Hvordan kan vi vide, om vores antagelser er sande, hvis vi ikke længere er nysgerrige, og hvis vi ikke længere tjekker af med hinanden?
Gamle erfaringer fra fortiden og antagelser fastlåser forholdet. Det kan blive meget svært at få plads til at udvikle sig, både som par og som individer, når vi lader gamle erfaringer styre os og diktere, hvem vi nu engang er. De fleste af os har prøvet på egen krop at få skudt motiver i skoene, som ikke var sande. Vi ved, at det føles uværdigt, og det efterlader en følelse af ikke at være blevet taget alvorligt. Vi har ret til at blive set, hørt og taget alvorligt. Hvis vi ikke bliver det, kan det være startskuddet til endeløse konflikter. Vi skal huske på, at sådan som vi betragter et menneske, sådan behandler vi det også.
Paradoksalt nok er fundamentet for intimitet og nærhed bygget på afstand. Når vi trækker os selv og vores antagelser tilbage, så kan vi genfinde nysgerrigheden efter den anden. Vi kan se den anden på afstand og lade den anden fortælle os, hvem han/hun er, i stedet for at antage. Med andre ord kan vi acceptere, at dét, vi tror, vi ved om vores partner, udelukkende er baseret på antagelser, og at der er stor sandsynlighed for, at det ikke er sandheden for eller endda om din partner.
Når vi giver os selv og vores partner plads til at være, hvad han/hun er i dag, dvs. hvis vi ikke holder vedkommende fast i en veldefineret rolle fra fortiden, så kan vi genfinde nysgerrigheden, og vi kan lægge vores antagelser på hylden. I dag forveksler vi ofte grænseløs tæthed med intimitet, men forudsætningen for intimitet og tæthed er faktisk, at der er to adskilte og forskellige personer til stede i parforholdet.
Ofte forsøger vi at definere roller for hinanden i et dybtfølt ønske om at blive elsket og for at skabe en sikkerhed for os selv. Hvis jeg kender ham/hende bedre, end han/hun selv gør, så kan jeg måske føle mig sikker på ikke at blive forladt. Men det er en falsk tryghed, der i virkeligheden blot fjerner os fra hinanden. De fleste ønsker på den ene side frihed, spontanitet og plads til udvikling, og på den anden side bliver de selvsamme ønsker oplevet som en trussel mod trygheden i parforholdet. Hvis han/hun forandrer sig for meget, er vores forhold i farezonen, derfor nøjes vi oftest med trygheden, der på sigt kvæler dynamikken i et parforhold.
Det er, når I erkender, at I er to forskellige personer, at intimitet opstår, og når angsten for at miste får plads, opstår der en nærhed mellem jer. I konflikten med vores partner finder vi hermed en mulighed for vækst og en mulighed for at træffe et aktivt valg om at gøre noget anderledes.
Overvejer du/I at tale med en parterapeut eller en psykoterapeut?
Book en tid online, eller kontakt mig på 50 86 52 08 / volder@thepraxis-backup.peterklitkou.com, hvis du har yderligere spørgsmål. Jeg er uddannet og eksamineret par- og psykoterapeut MPF, medlem af Dansk Psykoterapeutforening og har flere efteruddannelser i parterapi. Terapien foregår i København K og jeg har naturligvis tavshedspligt.
