Når vi ikke kan bære tanken om at blive forladt, gør vi alt, hvad vi kan, for at bygge et system op, der kan skabe tryghed i hverdagen. Vi binder os sammen på alle ledder og kanter, både juridisk i form af ægteskab eller registreret partnerskab, økonomisk, når vi køber bolig sammen og måske endda har fælles økonomi, socialt, når vi deler venner, og familiært, når vi får børn.
Vi skaber fælles forståelse og værdier, og muligvis hænger der en familiekalender på køleskabet. Det føles trygt og forudsigeligt, og tanken om, at det hele kan vælte og forsvinde, er skubbet i baggrunden.
Bagsiden af medaljen er, at vi skifter spænding ud med sikkerhed. Det kan blive så trygt og forudsigeligt, at dynamikken, spontaniteten og det legende i forholdet helt forsvinder. I processen opgiver vi også gerne vores frihed og autonomi for at holde illusionen om en evig forening i live. Mange tror, at det handler om at være endnu mere sammen, men det paradoksale er, at par, der er mere adskilte, har en tættere kontakt, når de er sammen.
Når vi har brugt flere år på at opbygge et system med vores partner, kan det virke helt umuligt at forestille sig en anden måde at leve på. Rammen er blevet meget struktureret, og systemet er viklet ind i alle aspekter af vores liv og opleves ofte som et vilkår, der ikke kan vælges fra. Imidlertid er det hele baseret på valg, vi selv har truffet, og som kan ændres, hvis dynamikken i parforholdet er forsvundet.
Begge parter er frie
Vi er splittet i bestræbelsen på at forene os med vores partner uden samtidig at ødelægge ham eller hende. Derfor ønsker vi ikke fuldstændig kontrol over vores partner. Men i et uautentisk forhold vil begge parter opbygge regler for at begrænse hinandens frihed. Det er naturligvis baseret på et dybtfølt ønske fra begge parter om at blive elsket. Vi ønsker at absorbere vores elskedes frihed for at skabe en sikkerhed for os selv.
Sartre og Nietzche mente begge, at den romantiske kærlighed bygger på et ønske om at besidde den anden. Vi vil elskes frit, men på den anden side ønsker vi ikke, at vores elskede er helt fri til at elske andre. Vi ønsker, at den elskede selv frit ønsker og vælger at begrænse sin frihed, så vi kan blive hinandens absolutte ender. Problemet er, at vi ikke kan tvinge en anden til at elske os, og at ingen har lyst til at blive elsket på baggrund af et krav. Derfor bliver parforholdet et ‘projekt om at gøre sig selv elsket’.
Afhængighed
Vi kan på ingen måde bilde os ind, at vi ikke er afhængige af hinanden. Et par, der bor sammen, og som har opbygget en verden og måske endda et liv sammen, er naturligvis dybt afhængige af hinanden. Men afhængigheden betyder imidlertid ikke, at selvstændigheden bør sættes over styr. Snarere tværtimod. Jo mere plads vi giver hinanden til at udvikle os og være dem, vi er, des mere kærligt kan forholdet blomstre. Afhængighed af hinanden er den risiko, der er forbundet med at elske.
Er jeres forhold blevet kedeligt og forudsigeligt? I kan læse meget mere om parterapi og parterapi pris her.
Jeg hedder Cirkeline og er certificeret parterapeut og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi)
Book tid her
