Det er skamløst at tage det største stykke kage. At være en egoist i parforholdet, bliver ofte hånet, kritiseret og skammet ud, som noget af det værst tænkelige og forfærdelige man kan være. Når vi vælger os selv, føler den anden sig måske fravalgt eller ikke elsket nok, og det må for alt i verden ikke ske. “Hvis jeg betød nok for dig ville du aldrig…” Så vi begynder at opgive egne behov, for at den anden skal føle sig elsket nok.
Det er i sagens natur ikke noget vi kan blive ved med, på den lange bane. Skal vi være i en relation, er det et nødvendigt træk, at kunne sætte egne behov til side for den anden. Når vi kan opveje situationen, og når vi frivilligt vælge at investere i den anden. Særligt hvis lokummet brænder, at vi kan smide hvad vi har i hænderne for den anden. Men det er også fint – eller rettere en pligt – at kunne vælge sig selv, og egne interesser.
Det er den fine balancegang imellem at tilvælge sig selv og tilvælge den anden.
Egoisme som træk
Der er imidlertid meget stor forskel på at være ligeglad med den anden eller at have et gennemsyret træk af egoisme / narcissisme. Hensyn til sig selv og egne interesser, kommer altid først. Andre bliver kun sat foran for egen vindings skyld. Måske i troen på, at vedkommende ikke behøver yde noget for relationen, tilstedeværelsen af personen i sig selv, er gave nok til forholdet.
Men det modsatte – altruisme – er heller ikke en gave til forholdet. Det kan være voldsomt ensomt og magtfuldt, at være i forhold til en, der har tendens til at opgive egne behov og interesser, for den anden.
Forestil dig din partner altid viger for din skyld, på bekostning af egne interesser og hensyn. Jeg behøver ikke se mine venner, eller hvis bare du er glad, så er jeg glad, eller hvad har DU lyst til, jeg vil bare det samme som dig.
Det giver naturligvis en tryghed at vide at man er det vigtigste i verden for sin partner, men vil vi være vigtige for en, der ikke synes vedkommende selv er vigtig? Kan vi holde spændingen og gnisten? Kan vi undgå selv at komme til at føle os manipulerende og tromlende, når vi i desperation råber på en reaktion. HVOR ER DU? Og hvor er din grænse?
At vælge sig selv til – selvkærlighed
Det kan være voldsomt skamfuldt at vælge sig selv til. Jeg hører lange forklaringer i parterapien inden et behov italesættes. “Nu må du ikke tro jeg ikke prioriterer dig, eller er ligeglad med vores weekendtur, og det er ikke fordi det ikke er vigtigt for mig, jeg havde glædet mig helt vildt, men det er bare fordi, og det er pisse ærgerligt, men firmaet har arrangeret en tur til London lige den weekend, og jeg kan ikke melde fra. Jeg håber du forstår, og du må ikke tro at det er fordi, at jeg hellere vil med firmaet på tur.
Men at vælge sig selv til, og tage hensyn til egne behov, er også for den anden at møde en grænse. Og den respekt og accept af den andens grænse, kan give jer plads i forholdet, til at være dem I er, uden at det behøver at kobles op hvor hvor vigtige vi er for hinanden, men blot at vi er i stand til at vælge os selv til.
Egoisme er også selvkærlighed, og er det ikke den vi alle længes efter.
Book tid her
Jeg hedder Cirkeline og er certificeret parterapeut og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi).
