Kan parterapi hjælpe os?

hjælper parterapi

Mange par vælger at komme i parterapi, når de er så udmattede, at der næsten ikke er mere energi tilbage. De har begge en oplevelse af, at de har prøvet alt, og lige meget hjælper det

Virkeligheden er, at de ofte har gjort noget mere af det, der ikke virker. Et par kan være viklet så meget ind hver deres følelser, mønstre, vaner og den fastlåste måde, de ser hinanden på, at de sjældent er i stand til at se og høre det hele udefra. Det hjælper ikke at gøre noget mere af det, der ikke virker. Det kan højst udmatte parterne endnu mere.

Det der hjælper er ofte at gøre noget helt andet. Og her kan en parterapeut facilitere et rum, hvor I kan lære at se og høre hinanden i stedet for at bekæmpe og overbevise hinanden.

Problemer i parforholdet kan bl.a. være:

  • Jeres hverdag er fyldt op, og I har ikke overskud til hinanden. I får ikke prioriteret kvalitetstid sammen.
  • I er afhængige af jeres relation og kan ikke fungere uden hinanden, hvilket skaber konflikter med jeres eget behov for selvstændighed.
  • Jeres mønstre fra barndommen giver konflikter i jeres tilknytning.
  • I har svært ved at rumme, at I er to forskellige mennesker med hver jeres drømme, mål og værdisæt.
  • I føler jer som ensomme, øde øer, når I er sammen, og I har ikke en grundlæggende følelse af, at I er hinandens udvalgte.
  • Jeres forhold er præget af konflikter, som I ikke får løst. Konflikterne bliver ved med at hænge mellem jer som en underlæggende, tung energi.
  • I har mistet interessen for jeres kærestes behov og ønsker.
  • Jeres forhold er blevet for forudsigeligt og kedeligt, og I føler jer ikke ”levende” sammen. Der er ingen spontanitet tilbage.
  • Jeres følelser for hinanden er overvejende negative og kritiske, og stemningen er tung og krigerisk.
  • Jeres forhold bærer præg af magtkampe, hvor I bebrejder hinanden for ikke at være eller gøre lidt mere ligesom mig.
  • I trækker jer fra hinanden efter en konflikt, og I løser ikke problemerne sammen, men finder på udveje alene.
  • I truer hinanden: ”Hvis du ikke gør… så gør jeg heller ikke…”
  • I føler jer ofte fristet af en udenomsaffære.
  • I kritiserer hinanden og behandler hinanden som fjender frem for hinandens udvalgte.
  • I føler jer afvist, når den ene prioriterer noget andet end jeres forhold.

Parterapeuten har ikke til rolle at være dommer over, hvad eller hvem der er rigtigt eller forkert eller at løse problemerne for jer. Men parterapeuten kan hjælpe jer med at blive opmærksom på og tydeliggøre, hvad der foregår mellem jer, ved hjælp af ærlig, konkret, fordomsfri og direkte feedback.

Jeres rolle som par er at være villig og klar til at tage arbejdshandskerne på. Udviklingen kommer ikke af sig selv. Processen må tages alvorligt, og I må være villige til at evt. lægge magtkampen og krigen bag jer. Vi må være villige til at holde opmærksomheden på, hvad I ønsker nu og her og fremadrettet. Hvis I er indstillet på at arbejde for det, kan der være rigtigt gode chancer for, at de kærlige følelser for hinanden vil vende tilbage.

Overvejer du/I at tale med en parterapeut eller en psykoterapeut?

Book en tid online, eller kontakt mig på 50 86 52 08 / volder@thepraxis-backup.peterklitkou.com, hvis du har yderligere spørgsmål. Jeg er uddannet og eksamineret par- og psykoterapeut MPF, medlem af Dansk Psykoterapeutforening og har flere efteruddannelser i parterapi. Terapien foregår i København K og jeg har naturligvis tavshedspligt.