En ting, der er gennemgribende i historien, er formidlingen af kærlighed og forelskelse. Når det store lærred åbner sig, og beretningen om kærligheden skal illustreres, hvad enten det er i form af en opera, en film, en sang, et digt eller et eventyr, er historien om kærligheden næsten altid blevet dramatiseret. De elskende møder udfordringer og forhindringer, som kærligheden skal overvinde, for at de endelig kan få hinanden. Og det synes, at jo mere dramatisk forhindringen er, des større og mere ægte er kærligheden.
For 300 år siden blev de fleste gift af praktiske årsager. Ægteskabet var en økonomisk institution og havde til hovedformål at sikre slægten. Forelskelse var derfor ikke en del af ægteskabet. Først da samfundet blev demokratiseret, begyndte den romantiske kærlighed at blomstre, og idéen om den eneste ene i ægteskabet blev en vigtig ingrediens. Det blev en intim ting mellem to mennesker, og følelserne fik stor betydning.
Kunstnere, forfattere og andre formidlere afspejlede denne romantiske forståelse af kærligheden i deres værker, og derfra brændte billedet af en stormende forelskelse sig fast på nethinden hos os alle, og de tidligere praktiske årsager til ægteskabet fik en negativ genklang. Romantikernes mission var, at forelskelsen skulle fylde mere i forholdet, langt mere end fornuft og praktiske årsager. De påstod, at ægteskabet var kulminationen på en stormfuld forelskelse, og herfra kunne forelskelsen leve videre, til døden dem skilte. Siden starten af 1900-tallet har det udelukkende været kærlige følelser, der har været vores motivation, når vi danner par.
Kirken og kristendommen har også været kulturbærere og har gennem historien påvirket, hvordan vi opfatter kærligheden i Vesten. ”Det er så yndigt at følges ad for to” skrev Grundtvig i sin salme. Det er muligt. Men det er også noget pladder, med mindre vi kan blive enige om, at leverpostejsmadder og evige skænderier om, hvordan karkluden skal vrides og hænges, er yndigt.
Hvis kærligheden dyrkes efter dette ideal, så skal der altså være noget på spil, for at kærligheden føles ægte. Kærligheden skal testes. Er det nu også: ”os mod verden”? Parforholdet kommer hurtigt i krise, hvis vi ikke fjerner os fra idealet om kærligheden, som blev skabt i en anden tidsalder, og begynder at forholde os til, hvordan det rent faktisk er i dette århundrede.
Imidlertid har dette uopnåelige ideal af kærlighed stadig betydning for, hvordan vi tænker på kærligheden i dag. Film og sange bliver stadig skrevet og produceret efter samme opskrift; en stormende, uopnåelig forelskelse, hvor kærligheden skal stå sin prøve og forsøge at sejre. I daglig tale er der mange, der har hørt om den mere beskedne, men dog stadig udfordrende test, nemlig Ikea-testen. Kan jeres parforhold klare en tur i Ikea, kan det klare hvad som helst!
Man kunne henledes til at tænke, at denne idealisering af kærligheden kan have medindflydelse på, at mange opgiver ægteskabet eller parforholdet. Parret går hver til sit af ren skuffelse over, at det hele ikke var nær så perfekt som forventet, at hverdagen ikke var ikke så dragende og forbudt alligevel, og ikke mindst skuffelsen over, at kærligheden ikke kan overvinde alt. Særligt ikke på den måde, vi strukturerer vores hverdag i dag, med høje krav til os selv, dem omkring og til vores karriere. En hverdag, hvor der ikke er meget plads tilbage til spontanitet og fejltagelser, men hvor alt helst skal køre gnidningsfrit på skinner, så alle ender går op i en højere enhed.
Det er nok ikke turen til Ikea, der bliver afgørende for, om parforholdet holder eller ej, men jeg tør godt påstå, at det nok er de færreste, der går ud fra Ikea med deres partner i hånden og en følelse af styrket kærlighed til hinanden.
Overvejer du/I at tale med en parterapeut eller en psykoterapeut?
Book en tid online, eller kontakt mig på 50 86 52 08 / volder@thepraxis-backup.peterklitkou.com, hvis du har yderligere spørgsmål. Jeg er uddannet og eksamineret par- og psykoterapeut MPF, medlem af Dansk Psykoterapeutforening og har flere efteruddannelser i parterapi. Terapien foregår i København K og jeg har naturligvis tavshedspligt.
