Så hvorfor ér det, at det altid er dig? Det er der kun en der både kan svare og ændre på – og det er dig. Som en klog lærer engang fortalte mig “det er nemmere at lave om på sig selv, end på hele verden – også selvom det virker uretfærdigt”.
Det er kun dig, der kan lave om på det mønster, også selvom du synes at andre omkring dig burde vide bedre og burde kunne regne ud at du er stresset, og at det ikke bør være sådan. Ansvaret er dit, og det er dig der skal tage skeen i den anden hånd, hvis du vil ændre det.
Så hvad er det lige der sker, når en ny opgave lander på din tallerken? Jeg tænker, at der formentlig ikke er en, der vrider armen om på ryggen af dig. Er du selv hurtig til at sige “ja” eller tager du helt automatisk bare imod opgaven, fordi du mener at der ikke er andre der kan løse den hverken hurtigt eller godt nok? Er det nemmere bare at klare det hele selv, fordi…?
Hvilke signaler sender du ud til dem omkring dig? Hvis du fremstår som den der kan overskue alt, og har en mening om alt, så har du gjort dig selv, til et naturligt valg for andre, at gå til når de har brug for hjælp.
Så hvad skal der til for at ændre mønstret?
- Først og fremmest er du nød til at erkende at ansvaret er dit. De andre kan ikke gætte at du er fyldt op og stresset, hvis du ikke giver udtryk for det. Særligt ikke hvis du allerede har taget rollen, som den med det store overblik, det store overskud, og den der kan klare alt.
- Dernæst skal du have tillid til at dem omkring dig nok skal gribe bolden på deres måde – ikke på din måde. Det er prisen for at trække sig lidt tilbage og skaffe dig den ro du mangler. Find tilliden og overlad roret til dem. Lad dem også fejle og lære af deres erfaring, så de kan finde deres vej. Hvis der ikke er nogen til at gribe bolden, så går verden ikke under alligevel. Det er ikke dit ansvar alene. Giv slip.
- Så kan du naturligvis også overveje hvad du egentlig vinder ved at tage det tunge læs? Hvad er den personlige gevinst? Er du afhængig af anerkendelsen fra andre, eller kaster du dig over projekter og opgaver for at flygte fra noget andet?
- Eller omvendt, hvad taber du på at give slip? Er det svært for dig at fortælle at du ikke kan overskue mere? Hvad er du bange for? Hvad er det værste der kan ske? Og når det værste sker, hvad så?
Det er muligt at komme ud af sådan et mønster og den stress det medfølger. Det sker oftest ikke overnight, men du kan aktivt selv ændre det. Det der står imellem dig og de endeløse bunker af opgaver er et “nej”.
Overvejer du at tale med en psykoterapeut?
Book en tid online, eller kontakt mig på 50 86 52 08 / volder@thepraxis-backup.peterklitkou.com, hvis du har yderligere spørgsmål. Jeg er uddannet og eksamineret par- og psykoterapeut MPF, medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Terapien foregår i København K og jeg har naturligvis tavshedspligt.
