Hvad stress og travlhed gør ved parforholdet?

De høje krav, vi stiller til os selv, er ofte urealistiske. Det er fysisk umuligt for os både at være verdens bedste overskuds-mor/far, månedens medarbejder, omstillingsparat, efteruddannet, veltrænet, velernæret, velklædt, belæst, opdateret på verdenssituationen, den bedste version af sig selv, den gode ven/veninde, den betænksomme søn/datter og sidst, men ikke mindst, den kærlige kæreste/ægtefælle.

Arbejdsmarkedets krav kan være urimelige, og karrieren står forrest i familiens prioritering. Det kan synes fornuftigt, for jo bedre vi præsterer, desto større sandsynlighed for forfremmelse samt lønforhøjelse, hvilket giver familien flere muligheder for at flytte i noget endnu større og endnu bedre. Karrieren bliver hurtigt til trumfkortet i parforholdet, som sjældent bliver udfordret. Der er naturligvis fornuft forbundet med at passe sit arbejde, men hvad er prisen? For nogle par er det et velovervejet valg, og der findes ikke et entydigt svar på, hvad der er rigtigt og forkert. Men spørgsmålet er, om valget gør jer lykkelige, og om det giver mening i jeres liv.

Det, jeg ofte oplever i min praksis, er parrets stræben efter mere og bedre og større. Forbrugerismen har taget overhånd, og prisen, som mange par betaler, er deres kærlige forhold. De kan simpelthen ikke overkomme mere, når de kommer hjem efter en lang dag på arbejde, har hentet børnene og kørt dem til diverse fritidsaktiviteter, handlet, lavet mad, smurt madpakker, vasket tøj, for at stå op næste dag og begynde forfra. De oplever i bedste fald travlhed og i værste fald stress og depression. Og i langt de fleste tilfælde er de tynget af dårlig samvittighed over de mange timer, børnene er anbragt i institution.

Hvad gør det ved kærligheden?

Kærligheden er ofte nederst på prioritetslisten, under madpakker og opvask, og når alle dagens pligter er klaret, er overskuddet og lysten til hinanden skyllet ud med opvaskevandet. Mange par tænker, at kvalitetstid og intimitet må man vente med, til man kommer på sommerferie, eller børnene bliver passet næste måned. Men de fleste par ender alligevel med at bruge deres dateaften på at diskutere børnene. De er kommet så langt væk fra hinanden, og hverdagen er kommet imellem dem.

Nogle par er så presset af hverdagen, at de endda er begyndt at bebrejde den anden for hans/hendes blotte tilstedeværelse – de kan nærmest ikke holde hinanden ud. Jeg kunne have sparet to minutter, hvis du bare havde gjort det på min måde… Du er bare i vejen… Hvorfor skal du altid gøre sådan… Fokus er knivskarpt rettet mod målet (at klare dagen) og pligterne, og vi ser slet ikke vores elskede foran os. Den, vi har valgt at dele vores liv med. Vi er slet ikke i kontakt med de kærlige følelser, for der er ikke tid eller plads til det.

Vi begynder i stedet på millimeterregnskab i hjemmet. Nu har jeg tømt opvaskemaskinen fem gange denne uge, og hvad har du lavet? Hvorfor er det altid mig…? Vores partner er blevet en klods om benet, der tynger på forhindringsbanen. Drømmen, der engang var, om familieidyl og et lykkeligt parforhold er for længst erstattet af bebrejdelser og angreb.

Burde og skulle

Vi har alle vores idéer om, hvordan en familie bør fungere, og vi forestiller os, at hvis det bare kunne gøres på minmåde, ville det blive godt, eller i hvert fald bedre. Det betyder, at det bliver vores partners skyld, at hverdagen og livet ikke fungerer.

Ofte er de idéer, vi har om den ideelle familie, baseret på normer, status, samfundets høje krav og kultur. Ikke nødvendigvis noget, der giver mening i jeres forhold, men nok bare sådan det skal være, hvis man skal være rigtig. Vi spejler os og måler os med andre på kryds og tværs, og i de fleste tilfælde forestiller vi os, at succes = lykke. Hvis vi bare arbejder hårdt nok, overkommer bare lidt mere, så venter lykken på den anden side. Men desværre – i de fleste tilfælde venter der blot en skilsmisse og et par delebørn.

Vi kan faktisk indrette hele vores hverdag efter burde og skulle (også kaldet rigtig og forkert, hvor rigtig er mere end en superhelt kan overkomme, og forkert, hvis du ikke kan følge med). Vi skal være mere succesfulde, vi bør se familien mindst to gange om måneden, vi burde betale mere i pensionsopsparing, osv. osv. Vi skal, og vi bør. Men har I spurgt jer selv, om I vil? Giver det mening for jer fx at dyrke karrieren lige nu, hvor jeres kærlige parforhold er blevet til en kamparena i mistrivsel, og den dårlige samvittighed over børnenes mange timer i institution hænger over jer som en tung, sort sky?

Det kan virke som et tåbeligt spørgsmål. Har du tabt sutten, det er helt uhørt. Det kan vi da ikke…! Efterfulgt af en lang række mere og mindre gode grunde. Nogle gange gode grunde baseret på reflekterede valg, men i de fleste tilfælde er de ikke tænkt til ende, og konsekvenserne er fornægtet.

Det meningsfulde liv

Når vi lever vores liv meningsfuldt, må vi opgive nogle af de urimelige krav, vi stiller til os selv, og indse, at vi ikke er supermennesker. Vi er mennesker, og alle med begrænsninger. Samfundets illusion om at succes = lykke kan få de fleste til at synke i knæ, og vi kan bruge det ene liv, vi har, på blot at stræbe efter mere, alt imens vi ikke har tid til at leve det.

Når vi hovedløst følger normen, gør vi blot det, de fleste gør, og ikke nødvendigvis det, der er bedst for dig/jer. I sidste ende er det kun dig, der har svaret på, hvad der giver mening for dig. For nogle er det skulderklap og anerkendelse fra samfundet, for andre et kærligt og nærværende forhold til sin partner og børn og noget helt tredje for andre igen. Vi kan sjældent få det hele på én gang, for vi er altid nødt til at prioritere. Når begge parter er enige, bliver det naturligvis nemmere.

Det er sjældent, lykken venter om hjørnet, når vi lige har klaret dit og dat, og livet går videre, imens I venter.

Parterapien kan hjælpe jer med at få sorteret i, hvad der er hvad, så den måde, I har indrettet jer på, giver mening for jer. Den frustrerende fastlåste følelse af, at I ikke rigtig kommer videre sammen, går vi på opdagelse i. Vi skelner mellem skidt og kanel, så I får et klarere billede af, hvad der sker imellem jer, og hermed også flere valg- og handlemuligheder, så hverdagen kan glide lidt nemmere. I har valgt hinanden frivilligt, og det skulle jeres forhold og følelser også gerne afspejle.

Kunne I tænke jer at arbejde på en mere meningsfuld hverdag, så kan I læse meget mere om parterapi her.

Jeg hedder Cirkeline og er certificeret parterapeut og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi)