Vi kan alle blive møgtrætte af vores partner og synes, at han/hun til tider kan være irriterende, snorke, krumme i sengen, rode på bordet eller bare være i vejen. Nogle gange kan vi endda ønske ham/hende derhen, hvor peberet gror! Men man må formode, at der en grund til, at han/hun er i dit liv. Der må også være nogle gode sider, som du måske har svært ved at se, når du lader din irritation skygge for det gode.
På samme måde kan vi også gå rundt og bilde os selv ind, at vores liv ville være meget bedre, hvis jeg blot var alene. Hvis han/hun ikke hele tiden var i vejen og forhindrede mig i at gøre det, jeg ønsker. Forestil dig, at dagen kom, hvor din kæreste traf valget for dig. Kufferten er pakket, og han/hun er på vej ud ad døren, og du sidder alene tilbage i stuen. Der er helt stille, og du er blevet forladt. Alle jeres planer og drømme kan du skyde en hvid pil efter, og tankerne om, at han/hun har fundet en anden, spøger allerede. Hvordan føles det så? Når du vælger noget til, fravælger du også noget andet.
Ville du fortryde?
Hvis du er en af dem, der ville fortryde og ville ønske, at du havde gjort noget mere ud af jeres forhold, er tiden inde nu til at blive opmærksom på hvad der i virkeligheden sker. Også selvom det kan være svært og virke urimeligt. Hvad bunder irritationen i? Og hvad vinder du ved at blive i dit forhold?
Din indre konflikt om skiftevis at ville være i et forhold og ville være single er som regel en konflikt inde i dig og har ikke nødvendigvis noget med din kæreste at gøre. Det er ofte konflikten mellem behovet for selvstændighed og autonomi vs afhængighed og frygten for at være alene. Og ofte er det det sidstnævnte, der kan frustrere os, og ikke krummerne i sengen (selvom de naturligvis også kan være irriterende).
Behov for autonomi og afhængighed af andre, er noget, vi alle oplever. Det er faktisk en at de største udfordringer, som parterne i et forhold kan udsættes for, nemlig at lære at navigere mellem disse to modpoler (autonomi/afhængighed) og finde balancen mellem dem. De fleste af os har nemlig lyst til at bestemme over vores eget liv, men vi vil heller ikke sidde alene på en øde ø, fordi vi er, i kraft af andre.
Når vi higer efter autonomien, kan vi komme til at fokusere på alle de negative sider, vi kan finde hos vores kæreste, og vi kan for os selv i al stilhed argumentere for, hvorfor det ville være bedre at være single. På samme måde ser vi ofte de positive sider, når vi har brug for nærhed og omsorg, og så får de negative pludselig mindre betydning.
Fokus på hvad det handler om
Så din frustration skal i sådan et tilfælde rettes derhen, hvor det har sin plads. Hvad handler den om, og hvad har du brug for? Vil du helst leve dit liv alene, eller vil du acceptere, at du har valgt at være i et forhold, som i al sin logik indeholder mindst to personer og to forskellige viljer? Når du har valgt et forhold, har du også valgt, at visse beslutninger træffes i fællesskab, men I kan lære, hvordan I kan give hinanden mere plads, når behovet for autonomi kommer til at fylde, i stedet for at blive frustreret og irriteret på hinanden.
En anden mulighed er, at du rent faktisk virkelig ønsker at slutte dit forhold, men ikke tør sige det eller tage ansvaret for det og i stedet venter på, at din kæreste træffer beslutningen. I mellemtiden gør du måske, hvad du kan for at sabotere jeres relation. Her kan du også roligt kigge indad: Hvad forhindrer dig i at afslutte jeres forhold? Og er etikken i orden, i den mellemliggende periode til du får det afsluttet?
Overvejer du/I at tale med en parterapeut eller en psykoterapeut?
Book en tid online, eller kontakt mig på 50 86 52 08 / volder@thepraxis-backup.peterklitkou.com, hvis du har yderligere spørgsmål. Jeg er uddannet og eksamineret par- og psykoterapeut MPF, medlem af Dansk Psykoterapeutforening og har flere efteruddannelser i parterapi. Terapien foregår i København K og jeg har naturligvis tavshedspligt.
