Fuck! Jeg har haft en affære

Mange af de par der kommer i min klinikken har oplevet utroskab. Den ene eller begge har haft en affære, og de kommer fordi de gerne vil arbejde på deres parforhold igen. Deres parforhold er i krise og det er smertefuldt for begge parter. Heldigvis er der mange par der oplever at deres parforhold bliver stærkere, efter et forløb med parterapi, men forud for det arbejde kræver det, at I begge er indstillet på at arbejde på det, og slippe de gamle roller. I må erkende at I begge har et ansvar i jeres relation.

Jeg hedder Cirkeline og arbejder til daglig med parterapi, i København K. Hvis I er interesseret i høre mere om hvordan jeg arbejder, er I velkommen til at booke en gratis (online) forsamtale, eller en tid til parterapi nedenfor.

En affære, det ultimative svigt?

At have været eller at være utro er ofte forbundet med et sæt af tvetydige følelser. På den ene side er der en voldsom skyldfølelse og frygt for at blive opdaget og afsløret i affæren, og på den anden side kan det være en livsgivende oplevelse, der får alle celler i kroppen til at boble af liv.

Kimen til alle affærer er fantasi. Tanken om det forbudte får hjertet til at slå hårdt og fyrer op under begæret. Hele kroppen summer af lyst bare ved tanken: Det er farligt, det er uforudsigeligt, det er nyt – i modsætning til de brune slidte tøfler derhjemme ved lænestolen. Al energi, saft og kraft i dig bliver brugt på sidespringet, og den elskede derhjemme får ikke et ben til jorden.

Jeg er ikke fortaler for utroskab, men omvendt fordømmer jeg det heller ikke. Den måde vi taler om utroskab på i dag, er ofte meget entydig og fordømmende, og alligevel bliver det praktiseret dagligt verden over. Nogle bedrag er hensynsløse og tankeløse, men utroskab opstår ofte på baggrund af en dyb længsel eller efter et behov for at føle sig betydningsfuld – måske efter flere års ensomhed i parforholdet. At forstå handlingen og det, der har motiveret den ene part til at være utro, betyder ikke, at der er givet fribillet til eskapader, men samtalen stopper brat her, hvis vi blot fordømmer og ikke vil forståeller blive klogere på, hvordan vi har behandlet hinanden i parforholdet. Altså forholde sig til parforholdet og den anden, og ikke kun egne sårede følelser.

I parterapien oplever jeg ofte, at forud for en affære, har der været stor afstand mellem parret. De har måske endda begge følt sig ensomme i forholdet, og tonen imellem dem blev kølig, afstumpet og bebrejdende eller de har ladet sig forstyrre af arbejde og daglige gøremål og ikke prioriteret deres forhold.

De er kommet til at sidde fast i nogle mønstre og roller, som de ikke har kunne se hvordan de skulle komme ud af. Ofte er det ikke hinanden de vil væk fra, men den rolle / den version af sig selv de er blevet, som de ikke kan holde ud og vil væk fra. Det er imidlertid noget der bor i os selv, og har overvejende ikke noget med den anden at gøre. Efter en affære kan det være en oplagt mulighed, for at arbejde på forholdet og jer selv i forholdet (hvis I vil), for posen er rystet og den fastlåste følelse er blevet bevægeligt. I kan ganske simpelt ikke undgå at forholde jer til hinanden og jer selv.

Hvad hvis den utro part har følt sig ensom i forholdet gennem flere år og dagligt bliver affejet med rullende øjne og ‘du fatter heller ingenting’. Eller hvis den ene part beslutter sig for, at det skal være slut med sex, jeg tænder ikke på dig mere, mens den anden længes efter nærhed og intimitet?

Jeg er derimod fortaler for den større forståelse og perspektiv af, hvad der sker mellem parterne fra flere vinkler, og har derfor ikke en fordømmende holdning som princip. Utroskab og affærer, er en meget mere kompleks samtale, end blot ud fra en skurk / offer anskuelse.

Når du er utro

Mange, der er utro, får smag for friheden, det uforpligtende og luft under vingerne, og tanken om det faste forhold kan få en til at synke helt sammen af opgivenhed. Den tunge følelse når vi sætter nøglen i døren derhjemme ’nu skal jeg bare hjem til brok igen’ op imod affærens nysgerrige øjne, hvor vi bader i beundring og ikke stiller krav (endnu).

Der er også nogle, for hvem affæren ikke blot er en affære, men noget, som har udviklet sig til et dybt kærlighedsforhold. Det er det menneskelige grundvilkår i spændet mellem at være alene, frie fra aftaler og ansvar, og på den anden side at være forbundet med et andet menneske i en dyb relation, der naturligvis forpligter. At indgå et forhold til en anden kan ikke lade sig gøre, uden at man forpligter sig.

Affæren føles fri og let, netop fordi det er en affære og ikke en tæt relation. Den dag, skilsmissepapirerne er underskrevet, og affæren bliver den nye tætte relation, er du tilbage i et fast parforhold med forpligtelser og ansvar. At anskue parforholdet som pligter, begrænsninger og tungt ansvar, efterlader den elskede derhjemme uden en chance.

En mere konstruktiv tanke om hjemmets fire vægge og dem, der indgår i det, er, at du selv er med til at skabe rammerne. Hvad savner du? Hvad vil du have? Hvad er dine behov? Har du nogensinde givet udtryk for, hvad du har brug for i en ikke-anklagende tone? Og har du nogensinde lyttet til, hvad din partner derhjemme har brug for? Er trygheden i jeres forhold blevet så altomsluttende, at der ikke er plads til spontanitet, leg, dynamik og erotik? Hvad har du selv lagt af energi i dit forhold?

Mange der har mærket friheden ved en affære, mister ofte håbet om at de kan blive glade i deres eksisterende parforhold. De sidder ofte med en følelse af at de har prøvet alt, og der er ikke noget der virker. Men alt for tit viser det sig, at det er det samme de har prøvet, de har blot skruet op for volumen.

Har I aftalt at leve i et monogamt forhold, så er et brud på den aftale et brud. Mange vrister sig fri af den skyldfølelse ved at rationalisere sig til alverdens gode grunde og undskyldninger for at have en affære. Der er såkaldt confirmation bias. De kigger efter det de forventer at se, og de ser det de vil se. Det bliver et snævert syn på den anden, ofte baseret på egne antagelser som ikke inkluderer den andens oplevelser, og ikke er baseret på virkeligheden om den anden. Dette snævre syn kan bekræfte os i, at det er rimeligt at vi har en affære.

Jeg fortjener bedre… Hun kunne også bare have… Han gider heller aldrig… Det bad hun selv om dengang, hun… Hvis ikke han havde… Men det ændrer ikke på, at det stadig er en beslutning, du alene har truffet, uanset hvor gode grunde du har. Og når alt kommer til alt, når kortene er lagt på bordet, og du kigger ind i din elskedes øjne, falder alle efterrationaliseringer til jorden.

Skal jeg blive ved min kæreste eller gå?

I affærens hede nattetimer tales der længselsfuldt om den dag, man endelig kan være sammen. Og det synes, at jo større udfordringen er, des større er længslen efter at blive forenet. Men når forbudstiden er ovre, er spændingen ditto. Den uforpligtende affære går hen og bliver hverdag, muligvis med delebørn og en økonomi, der halter efter – og hvad så? Hende eller ham, der altid strålede af liv og overskud, vender pludselig tilbage til sin hverdag, hvor pligterne ofte vejer tungere end erotik, og du er måske i færd med at genskabe lige nøjagtig det samme mønster i forholdet, som du gjorde med din eks.

Der findes mange eksempler på mere eller mindre vellykkede forhold, der er vokset ud af en affære, og hvad der er det rigtige for dig, ved kun du. Men husk på, inden du splitter en familie ad, at hverdagen utvivlsomt vender tilbage.

Muligheden for at vokse og udvikle sig med sin eksisterende partner foreligger også. Hvis vedkommende altså stadig vil. Ofte er det, det mønster, parterne sammen har skabt, der har været afsæt for sidespring.

Skal jeg fortælle om min affære?

Der kommer sjældent noget godt ud af hemmeligheder og løgne, men det betyder ikke, at der kommer noget godt ud af at afsløre dem. Hemmeligheder forstærker spændingen og skyldfølelsen hos den, der er utro, og smerten hos den, der bliver bedraget.

At være ærlig om sin affære over for sin partner kræver en grundig overvejelse: Hvad får min partner ud af at høre sandheden? Er det i virkeligheden bare mig, der vil have renset min samvittighed, eller ved jeg, at han/hun hellere vil vide det. Kan jeg sige for meget? Er det bedre at holde det skjult? Nogle ville helst ikke have vidst om affæren, mens andre forlanger at vide alt. Der er mange, der af princip mener, at alle bør høre sandheden, men der findes også eksempler på dem, der helst vil være foruden. Det er en grundig overvejelse, der skal anskues ud fra, hvem din partner er, og ud fra kontekst.

Vil du fortælle om affæren, skal du sætte dig ind i, hvordan din partner vil modtage nyheden og nøje opveje tempo, og hvordan du kan støtte undervejs. Bevæggrunden bør ikke være, at du har brug for luft og bare skal af med det hele.

Hvis du har fortalt om din affære, og I vælger at blive sammen

Hvis kortene er kommet på bordet, og I vælger at blive sammen, har du her en opgave forude. Det er ikke en proces, der lige er overstået på en uge. Forvent en rum tid for din partner til at bearbejde hele jeres historie, jeres fremtid og vedkommendes plads i denne affære. Han/hun skal måske genfinde sin identitet og igennem en proces med både sorg og vrede.

Din store opgave er at give din partner plads til at have det ad helvede til uden at forklare og undskylde for din handling. Den ene dag skal du skride, og den næste dag må du aldrig gå, og det er helt normalt. Du har løjet og bedraget, og her er prisen, du må betale. Undersøg med din partner, hvad du kan gøre for at støtte i processen. Foreslå evt. parterapi efter utroskab, til at hjælpe med at bearbejde de mange følelser.

Husk på, at det nogle gange giver bedre mening med færre ord. En blid hånd om nakken, dyb og medfølende øjenkontakt og et enkelt ord. Undskyld! og stilhed… Mange vælger at undskylde for sig selv med lange forklaringer for at undslippe skylden: Unskyld, men… det var ikke min mening, og jeg kunne jo ikke gøre for det, og du har også altid sagt, og jeg troede jo… Og sådan lukker du ned for en helingsproces.

Hvis det lykkes jer at bearbejde utroskabskrisen, er gevinsten, at I nu kan stå stærkere sammen, med større indsigt i hinanden og mere plads til jer hver især. Men det kræver, at I aktivt vælger at arbejde på jeres forhold.

Har du haft en affære og ønsker at arbejde på dit parforhold? I kan læse meget mere om parterapi her.

Jeg hedder Cirkeline og er certificeret parterapeut og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi)

Læs mere om om utroskab