Veninde- eller venneaften i kærlighedens tegn – med en professionel parterapeut

Venindeaften

Saml vennerne eller veninderne og lej en parterapeut for en aften, hvor I frit kan stille spørgsmål om jeres parforhold

Er emnet i jeres samtaler ofte jeres og andres parforhold, samt problemer med kærligheden, kan I nu få en parterapeut med i samtalen, og frit stille spørgsmål samt få gode råd til hvordan I håndterer jeres kærlighedsliv.

Vi starter med et kort og helt uformelt oplæg og dykker ned i kærligheden som fænomen og vender parforholdet på vrangen. Vi snakker om emner som den romantiske kærlighed og illusionen på samme, den eneste ene, ligestilling, hverdagens konflikter, sexlivet og evt. utroskab.

Herefter har I tid til frit at spørge løs om jeres egen situation og de konkrete problemer i jeres parforhold, så dialogen kan fortsætte med en større forståelse af jer selv sammen med jeres partner, hvad der ikke fungerer for jer i jeres parforhold, samt evt. se nye muligheder for hvad I kan gøre, for at skubbe jeres forhold i den retning, som I ønsker.

I kan forvente direkte og ærlig feedback fra mig, hvor jeg som terapeut ikke har til opgave at pakke noget ind, eller blot’ give jer ret’ i, at jeres kæreste er et fjols. For så er I lige vidt, og er ikke blevet klogere. Min opgave er at undersøge de dynamikker, I oplever i jeres forhold, og for at blive klogere, må vi nødvendigvis kigge lidt indad.

Målet er en uformel og måske endda hylende morsom aften, hvor der også er plads til tårer i krogene hvis der er behov for det.

Pris

3-5 personer (3 timer) kr. 5.000,-
6-8 personer (4 timer) kr. 6.500,-

Jeg kommer hjem til jer på en adresse i Storkøbenhavn eller Nordsjælland. Hvis I befinder jer et andet sted i landet, kan det også arrangeres mod ekstra kørselstillæg.

Om mig

Jeg er uddannet familie og psykoterapeut MPF og har skrevet speciale i parterapi. Til hverdag har jeg praksis i indre København, hvor jeg primært praktiserer parterapi, men også individuel psykoterapi.

Interesseret?

Hvis I vil høre mere eller booke en parterapeut for en aften, er I velkommen til at kontakte mig på 50 86 52 08 eller sende mig en besked via nedenstående kontaktformular.

Glæder mig til en aften med jer!

 

Send en besked

    Jeg vil helst kontaktes pr.: