Nogle af os er indadvendte og andre af os er udadvendte. Eller rettere… jeg vil hellere omtale det som, at nogle er ofte mindre afslappede og tilbageholdende, når de er sammen med visse personer (og ikke nødvendigvis i alle sammenhæng).
Jeg bryder mig ikke om etiketter som “indadvendt” eller “udadvendt” fordi de ofte generaliserer, overser den bagved liggende grund og ikke efterlader plads til at handle på det. Men for nemhedens skyld, vil jeg her både kaste mig ud i at generalisere og her kalde det “indadvendt” og “udadvendt”, hvor indadvendt ofte bliver set som tilbageholdende og udadvendt som mere talende.
Hvad er det der gør, at du drømmer dig væk, til at være noget, du ikke er?
Desværre er normen, at det er “bedre” at være udadvendt end indadvendt, men hvem er det så lige det har besluttet det? Og hvorfor overhovedet skelne mellem godt/dårligt eller rigtigt/forkert, hvem har behov for det? Det er vel ikke meget anderledes, end at nogle kan lide blå og andre grøn. Det er forskelligheder, der hver især har sine helt egne unikke egenskaber, og den ene (udadvendt) ville ikke være noget uden af den anden (indadvendt) og omvendt.
Fordomme (særligt blandt de indadvendte selv) om at de bliver set som både kedelige, generte og usikre, er en fordom man kan vælge at tro på eller lade vær’. De indadvendte personer jeg har mødt, er dem med mest handlekraft. De behøver bare ikke tale om det.
På samme måde kan man også have en fordom om, at udadvendte er selvcentrerede, højtråbende, opmærksomhedskrævende, men nu handler det ikke om godt/ondt eller rigtigt/forkert, men om at acceptere den du er som indadvendt (eller rettere, være opmærksom på det der sker i dig, når du finder dig selv i en situation, hvor du føler dig anspændt).
Hvad er det du ikke vil acceptere ved at være indadvendt?
Mange er bange for at blive set som “kedelig”, men hvem bestemmer hvad kedelig er? Hvad er kedelig for dig? For mig er det fx dræbende kedeligt at være i selskab med en, der blæser mig væk i talestrømme, uden oprigtig interesse, eller evne til også at lytte.
Giv slip på tanken om at græsset er grønnere på den anden side, det er det sjældent. Der kan være lige så mange kvaler ved at have behov for opmærksomhed som for at være tilbageholdende. Og for dem begge – og i alle andre tilfælde – gælder det, at du er hvad du er, og det kan du ikke lave om. Men du kan acceptere dig selv som den du er, lytte til det du mærker og derved slappe mere af, når du er sammen med andre. Jo mere du prøver at være noget du ikke er, des mere forkert vil det føles.
Det betyder ikke at det er dig der er noget galt med, det kunne jo være at dem du er sammen med, ganske simpelt ikke er tillidsvækkende nok, til at du kan slappe af med dem. Der kan være 100.000 grunde, men ingen af dem gør dig til forkert.
Overvejer du at tale med en psykoterapeut?
Book en tid online, eller kontakt mig på 50 86 52 08 / volder@thepraxis-backup.peterklitkou.com, hvis du har yderligere spørgsmål. Jeg er uddannet og eksamineret par- og psykoterapeut MPF, medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Terapien foregår i København K og jeg har naturligvis tavshedspligt.
