Det store spørgsmål er så, om din partner kan holdes ansvarlig, om det er jeres relation, der tricker fortidens mønstre og forsvarsmekanismer, eller om det er noget uforløst i dig, der gør, at du hæmmer dig selv?
Jeg taler naturligvis ikke om forhold med fysisk eller psykisk overgreb, men om forhold, hvor en eller begge parter oplever, at de er låst fast i en uønsket rolle eller et mønster i forholdet, som de ikke kan komme ud af.
Et usundt forhold er i sig selv et vidt begreb, der kan spænde fra et forhold med mønstre fra fortiden, der spænder ben for nutiden, til et forhold med manipulation og kontrol af hinanden. Det, der er usundt for det ene par, kan føles trygt og berigende for et andet. Om det føles usundt lige præcis for jer, har kun I svaret på. Og det bliver unægteligt nemmere at svare på, hvis I er opmærksomme på, hvad det er, I gør ved hinanden, og hvordan I gør det.
Det betyder ikke nødvendigvis, at det er din partner, der er usund for dig, eller at jeres relation i sig selv er usund, men at der kan være noget uforløst mellem jer, der tricker fra fortiden, og I sidder fast i de gamle mønstre. I de fleste tilfælde er vi selv en aktiv part i det usunde forhold og dermed også selv en del af løsningen for at komme videre (sammen eller hver for sig).
En usund ansvarsfordeling
Der er ansvar, og der er overansvar. I en tæt relation, som et parforhold er, er der en naturlig grad af ansvarsfølelse for hinanden, men ofte sker det, at ansvarsfølelsen bliver til overansvar, og den enes personlige ansvar bliver lagt over på den anden, som fx:
- At man bliver ansvarlig for sin partners vrede eller lykkefølelse – “se, nu hvad du fik mig til at føle”
- At den ene part spiller hjælpeløs og uskyldig for selv at undgå at tage ansvar
- At den ene part er et offer og aldrig kan gøre for det – “det er alle de andres skyld” og “hvis det ikke var for dig”
- At man overvejende skal veje alle sine ord eller tage forsigtige skridt for ikke at støde den anden part.
Det er en tung byrde at tage ansvaret for sin partner – en byrde der er tungere, end de fleste kan bære i længden. Det er også en urimelig byrde, da en parrelation består af to voksne mennesker, der hver især er ansvarlige for deres egne personlige valg.
Grænseløshed
Er der en klar og tydelig grænse mellem jer, og kan I holde ud, at der er to forskellige virkeligheder i jeres forhold? Eller skal forskelligheden udlignes ved at gøre hinanden forkerte, ofte i endeløse diskussioner om, hvem der har ret, og hvem der har krav på at føle sig mest såret?
Måske står du tilbage med en følelse af, at det er dig, der er forkert og utilstrækkelig?
En ulige magtbalance
Magten i parforholdet kan tages på mange måder I de fleste tilfælde udspringer ønsket bag at have magt, frygten for at miste/kontrollere situationen. Magt og kontrol kan kræves ved systematisk at nedbryde den anden (fx i svær jalousi), eller den kan indtages i rollen som den afmægtige eller hjælpeløse, der gør sig afhængig og får partneren til at hoppe og danse. I begge tilfælde kan den anden part stå tilbage med en følelse af at være skakmat og tvivle på sig selv.
Magten kan tages ved at udgive sig som et offer, i højtråbende vrede eller i uhyggelig stilhed.
Når længsel efter kærlighed bliver til foragt og had
Jeg oplever jævnligt par, der udadtil opfører sig med foragt og had for hinanden. Partneren bliver bebrejdet den andens sorg/vrede, frustration og knuste drømme, og de sidder begge som sårede krigere, der er kommet så langt væk fra hinanden, at det nærmest virker umuligt at række en hånd frem og finde tilbage til sårbarheden, fortroligheden og intimiteten.
Bag denne foragt ligger der ofte en dyb længsel efter kærlighed, der ikke er blevet indfriet, enten fordi den ene eller ingen af parterne i forholdet ved, hvad den anden helt konkret længes efter – eller fordi de ikke ved, hvordan de skal give eller modtage kærlighed. Længslen bliver til en sorg, der kommer til udtryk som vrede, irritation, foragt og til sidst had. Alligevel kan vi have svært ved at undvære hinanden, da vi ikke vil opgive håbet om kærlighed.
Eksplosion vs. implosion
I nogle forhold udvikler konflikter sig til eksplosioner af større og mindre grad, men i mange forhold bliver konflikter til en implosion. Ingen af parterne tør udtrykke deres forskellighed eller understrege deres uenighed, fordi forskellighed og uenighed minder os om, at vi ikke er uadskillelige. Vi bliver opslugt af forholdet og opgiver mere eller mindre vores egen selvstændighed – for forholdets skyld. Vi imploderer os selv og kan ofte stå tilbage og føle os drænet for energi.
Er der stadig håb?
Ovenstående er blot enkelte udvalgte eksempler på, at mange kommer i tvivl om parforhold er sundt eller ej. Grundlæggende er det begge parter, der er medspillere i et uhensigtsmæssigt mønster, som ofte kan ændres, hvis I begge er indstillet på det og ikke er parate til at opgive håbet endnu.
Føler I jer drænet i jeres parforhold? I kan læse meget mere om parterapi her.
Jeg hedder Cirkeline og er certificeret parterapeut og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi)
Book tid her
