Vi skal være positive, tage problemerne i stiv arm, vi skal være stærkere, vi skal være mere fleksible, bedre, dygtigere, modigere, sundere, rigere, smukkere… Jeg tror, de fleste kan genkende presset fra mediestrømmen, både fra de købte ugeblade og de sociale medier, mange af os dagligt bruger timer på.
Der er grundlæggende ikke noget unormalt i at tilpasse sig det samfund, man lever i, og de relationer, man spejler sig i. Et menneske eksisterer i kraft af at være forbundet til andre mennesker. Vi er afhængige af hinanden. Men et menneske eksisterer også ved at differentiere sig fra andre. At være dig og ikke de andre. Det er netop det, der definerer grænsen mellem hvad der er dig og hvad der ikke er dig, snarere end forsøget på at være andre.
Desværre oplever jeg ofte, at det at være forbundet med hinanden bliver et forsøg på at blive hinanden. At identificere sig med og leve op til hinandens normer og værdier uden dybere refleksion over, om det nu også er mig, eller om det er noget, jeg tager til mig, fordi det er, hvad normen gør. Det bliver en korrekt-forkert kultur, hvor vi frygter at blive smidt ud af klubben, hvis vi er på den forkerte side.
De betyder, at vi bliver grænseløse og ikke helt lever det liv, der giver mening for os. Vi bliver rigide i vores selvopfattelse. Vi bliver typen, der… eller sådan en af dem, der… frem for at mærke efter hvad der sker inde i os selv, og hvordan vi er anderledes end de andre.
Vi slubrer os i idealer og mæsker os i billeder, citater og opdateringer, der kan inspirere os til at blive endnu bedre. Vi presser os selv til konstant at blive en bedre version af os selv og maser os op ad rangstien. Det er hårdt, og vi føler os udmattede; vi bliver angste ved tanken om, at de andre en dag finder ud af, at vi ‘bare’ er os og ikke en af dem. Vi bliver bedre til at kamuflere det. Hvad ville de ikke tænke? Vi dømmer os selv, når vi fejler, eller når vi et eller andet sted henne godt kan mærke, at vi har gang i noget, der ikke helt føles rigtigt eller meningsfuldt for os. Vi føler os forkerte og kan ikke helt slå til. Selvhjælpskurset med fem videoer og en guide til ‘et bedre liv’ virker ikke efter hensigten eller som lovet – er det mon mig, der er noget galt med? Selvværdet lider endnu et knæk.
Vi kan ikke være andre end dem, vi er
Virkeligheden er, at det er kun dig, ene og alene, der kan beslutte, hvad der giver mening for dig og dit liv. Hvad andre synes er smart og meningsfuldt, er langt fra ensbetydende med, at det passer ind i dit liv. Du er dig, fordi du er anderledes end dem. Nogle gange er vi enige og andre gange er vi ikke, og her er det afgørende, at du har tillid til egen dømmekraft og intuition. Hvad synes du egentlig om det her? Giver det mening for dig? Er det noget for dig overhovedet? Er det noget, du har lyst til, eller er det noget, du synes, du burde gøre for at sikre dig en plads i klubben?
At det kun er dig, der kan træffe den rigtige beslutning for dig, er også en virkelighed, der forpligter. Forpligter i den forstand, at du alene bærer ansvaret. Du kan rådgive dig hos andre, men det er dig, der endegyldigt træffer beslutningen. Det betyder, at det er dig, der tager ansvaret for de beslutninger, du træffer. Det er ikke længere nogens skyld, at du kom til at…
At tage sit personlige ansvar til sig er samtidigt befriende. Befriende, fordi der bliver plads til, at du kan gro og skabe mening som den, du er, snarere end hvad du synes, du burde være eller burde kunne. For det er nemlig ikke dig, der skal forandres. Det er dig, der skal have mere plads til at være den, du er. Accept af det, der er, og ikke hvad, der kunne blive. Herfra kommer udvikling og ønsket om forandring helt af sig selv. Jo mere, du manipulerer dit eget selvbillede og forcerer det, du burde gøre og skulle gøre, desto mindre plads til forandring i dig selv.
Vi kan for en kort stund bilde os selv noget ind og forsøge at identificere os med noget, der ikke er, men selvbilledet vil krakelere – før eller siden.
Er dine relationer nærende eller tærende?
Ægte og autentiske relationer bliver skabt, når vi er dem, vi er, og når vi kan differentiere os fra hinanden – når vi ikke behøver at ‘gemme os’ i frygt for at blive afsløret. Når du tør vise dig selv, vil det også afspejle sig i dine relationer. Man kan regne med dig, og du er til at stole på. Og de få, der ikke kan rumme det, tja … de kan så ikke rumme det, og det er noget, de må håndtere.
Tør du?
Har du svært ved at finde din mening med livet? Du kan læse meget mere om psykoterapi her.
Jeg hedder Cirkeline og er certificeret parterapeut og psykoterapeut MPF. Jeg er godkendt og medlem af Dansk psykoterapeutforening samt DACS (Dansk forening for klinisk sexologi)
Book tid her
