I dag danner vi i den vestlige verden par udelukkende baseret på følelser. Følelserne er det eneste, der kan holde os sammen. Det kræver mod at møde tillid med tillid og at afsløre sin sårbarhed, for det indebærer altid en risiko for at blive forladt. Det er en tanke, de færreste kan holde ud.
Jean-Paul Sartre og Friedrich Nietzche mente begge, at den romantiske kærlighed var et ønske om at besidde den anden. Vi vil elskes frit, og på den anden side ønsker vi ikke, at vores elskede er helt fri til at elske andre. Vi ønsker, at den elskede selv og frit ønsker og vælger at begrænse sin frihed, så vi kan blive hinandens absolutte ender.
Når vi ikke kan overskue tanken om at blive forladt, gør vi alt, hvad vi kan for at binde os og opretholde en tryghed og en vished om, at vores forhold vil holde. Vi binder os, både økonomisk, juridisk, socialt og relationsmæssigt med bl.a. fælles bolig, sommerhus, børn, kæledyr, venner og fælles økonomi, og derved holder vi utrygheden og uforudsigeligheden for døren. Vi skaber fælles mål, værdisæt, rammer og systemer, og måske har vi en familiekalender hængende på køleskabet. Tanken om, at vi nogensinde kan skilles ad, bliver skubbet så langt væk, og trygheden og håbet om, at det hele vil holde, bliver opretholdt.
Men i et parforhold, der er så trygt, at der ikke er plads til, at vi udvikler os selvstændigt, og det bliver ofte problematisk på sigt. Vi bryder os nemlig ikke om at miste retten til at definere vores egne værdier og drømme. Vi er villige til – for tryghedens skyld – at opgive friheden for en stund, men på sigt vil den hos de fleste dukke op til overfladen, og det kan skabe konflikter i forholdet.
Vi kan på den anden side heller ikke bilde os ind, at vi ikke er afhængige af hinanden. To mennesker, der bor sammen, og som har opbygget en verden sammen, er naturligvis dybt afhængige af hinanden, men afhængigheden betyder ikke, at selvstændighed nødvendigvis er en trussel. At vi er afhængig af den anden, er den risiko, der er forbundet med at elske. Ingen mennesker kan dog leve i farezonen med konstant uvished. Vi har alle brug for en grad af tryghed, men bliver ”kontrollen” eller rammerne for rigide, kan vi kvæle de følelser, vi har for hinanden i processen.
Vi skal øve os i at give lidt slip på hinanden og give hinanden lidt mere plads. Vi skal huske på, at når vi er bange for at miste vores elskede, gør vi os umage for ham/hende. Vi ønsker alle, at kærligheden mellem os er frivillig. Ingen ønsker, at blive krævet eller kræve kærlighed.
I et kærligt forhold kan der sagtens være plads til udvikling, forandring og spontanitet; det behøver ikke være ensbetydende med, at vi går fra hinanden.
Overvejer du/I at tale med en parterapeut eller en psykoterapeut?
Book en tid online, eller kontakt mig på 50 86 52 08 / volder@thepraxis-backup.peterklitkou.com, hvis du har yderligere spørgsmål. Jeg er uddannet og eksamineret par- og psykoterapeut MPF, medlem af Dansk Psykoterapeutforening og har flere efteruddannelser i parterapi. Terapien foregår i København K og jeg har naturligvis tavshedspligt.
