Parterapi Hillerød: Styrk jeres forhold med en parterapeut

parterapi-i-hillerød

Er tiden kommet til terapi - og leder i efter kompetent parterapi Hillerød?

Er I nået til den erkendelse at I har brug for parterapi? Parterapi Hillerød kan hjælpe jer videre i processen. Måske I sidder fast i de samme konflikter og skænderier, eller oplever at I misforstår hinanden og taler forbi hinanden? Måske I har oplevet en krise i jeres forhold, eller at afstanden mellem jer og ensomheden er blevet for stor.

At være i et parforhold er bestemt ikke for småbørn. Kærligheden har det med at vække alt i os, både på godt og ondt. Gamle erfaringer og forsvarsmekanismer fra fortiden forstyrrer billedet

Og der er så uendeligt meget at risikere når vi går ind i et parforhold. De lykkeligeste øjeblikke kan blive forvandlet til den dybeste sorg på et splitsekund, og det er et vilkår, der kan være voldsomt svært at acceptere.

Der er også hele den kulturelle arv vi har med os, som stadig spøger i krogene. Hvordan vi er i forhold. Engang var det bestemt og nedfældet, hvilke roller begge parter havde i forholdet. Nu ligger det frit for.

Det er alene jer der bestemmer hvilket forhold der er meningsfuldt for jer, men de gamle mønstre ligger stadig i vores celler. Vi tænker stadig parforholdet som et lineært forløb, og følger normen, gør som vores venner og vores forældre. Uanset om det giver mening for jer eller ej.

En givende parrelation balanceret med kunsten at bevare sig selv, sammen med en anden, er noget at det mest udfordrende og udviklende vi bliver udsat for i voksenlivet.

Mange oplever de mister sig selv undervejs, og de mister kontakten til hinanden.

Hvad kan parterapi hjælpe med?

Med parterapeuten undersøger I, hvordan I har båret jer ad med at miste jer selv i parforholdet, og hvad I gør når I tager afstand til jeres partner. Alt for ofte kommer parterne til at beskylde hinanden for egen opførsel. Altså, det var dig der fik mig til… Med parterapeuten opdager parterne hvordan de selv kan tage ansvar for egne følelser og handlinger.

Det betyder de begynder at tage ansvar for sig selv. Det kan for nogle virke urimeligt at skulle tage ansvar for sig selv, men det er for endnu flere befriende at opdage, at de ikke sidder fast og kan handle anderledes.

Temaer der ofte bliver bragt op i parterapi

  • De sidder fast i uhensigtsmæssige mønstre og konflikter
  • De oplever at deres kommunikation går galt
  • De har oplevet utroskab eller andet svigt i deres forhold
  • De oplever de er for forskellige og kan ikke nå til enighed
  • De er ensomme sammen, eller keder sig i deres relation
  • Der er jalousi imellem dem
  • De mangler tillid til sig selv eller hinanden
  • De længes efter intimitet og nærvær

Har parterapi nogen effekt?

Hvis I er nået til erkendelsen af, at det I gør ikke virker og samtidig er villige til at skabe forandring (byde ind med noget), kan terapi skabe den ønskede forandring mellem jer. Men det er jer der skaber forandringen. Selv den bedste parterapi i Hillerød kan ikke løse jeres konflikter, hvis I ikke selv vil arbejde på jeres forhold.

Når I finder den rette i Hillerød, vil I blive opmærksomme på hvordan i hver især bidrager til konflikterne og hvad I kan byde ind med for at undgå dem.

De fleste par oplever allerede efter første gang med parterapeuten, at der sker forandringer, men for at terapien skal have bedst mulig virkning, må I forvente et forløb (ca. 4-10 gange), hvor det nye i opdager bliver integreret og en naturlig ny måde for jer at være sammen på.

Hvordan bidrager I selv til parterapi?

Når konflikterne udspiller sig, peger de fleste par fingre af hinanden. Det var din skyld… det var dig der fik mig til…

I terapien øger vi opmærksomheden på jer selv hver især, så I opdager hvordan I selv bidrager til konflikterne. Vi kan ikke ændre den anden, men vi kan udvikle os selv. Hvis begge parter er villige til den udvikling, er en god proces sat i gang.

I skal altså vende blikket indad og opdage, hvad I selv byder ind med og hvordan i gør det, snarere end at holde blikket stift på hvad I ikke får.

Kærligheden kan sjældent bare overlades til sig selv, den sker ikke automatisk. Vi skal arbejde på at være kærlige og elskelige, hvis vi ønsker et kærligt parforhold. Desværre ender mange par, frustrerede og fastlåste i, at finde fejl hos den anden.

Tonen imellem dem bliver kritisk og bebrejdende, og de ender begge med en følelse af at skulle forsvare sig selv, overfor den anden. Det skaber bl.a. afstand og ensomhed i parforholdet.

Når I kan forholde jer til hinanden, som dem I er, og ikke til det I burde være, eller kunne være (hvis du elskede mig nok). Men som dem i rent faktisk er. Og samtidig tage ansvar for hvad det gør ved jer, er jeres parforhold (og I selv) i udvikling. Har du valgt en mand der altid kommer for sent, eller har du valgt en kvinde der er (for) glad for sit arbejde, så må I forholde (og måske acceptere) jer til det i har valgt, og ikke hvad der burde være. Det kan blive en lang kamp, der for nogle kan vare årtier, i forsøget på at ændre eller irettesætte hinanden.

Når I forholder jer til det, kan I beslutte hvad det gør ved jer. Kan du leve med en mand der altid kommer for sent?

Hvordan finder I en god parterapeut i Hillerød?

At være parterapeut er desværre ikke en beskyttet titel og blomsterhandleren på gågaden i Hillerød kan kalde sig for parterapeut. Vær derfor opmærksom på når I finder en i Hillerød, at vedkommende har de rette kompetencer.

I kan med fordel undersøge parterapeutens uddannelse og baggrund. Jeg anbefaler en med en psykoterapeutisk baggrund, eller en psykolog og begge med efteruddannelse i parterapi.

Parterapi i Hillerød og omegn

Har I svært ved at finde den rette terapeut i Hillerød, eller er i tvivl om hvad I skal lede efter, kan jeg varmt anbefale et par kollegaer i Hillerød og omegn, nedenfor:

Lars Thurlow Kleischmann
Skyttevangen 44
3450 Allerød
https://larskleischmann-terapi.dk

Ulrik Buch
Ansgarvej 4
3400 Hillerød
https://ulrikbuch.dk

Parterapi uden for Hillerød

Hvis I ikke finder en parterapeut I synes der passer til jer, og vil høre mere om mig, er I velkommen til at booke en online forsamtale nedenfor.

Book tid her

 

parterapi-i-hillerød

 

Ønsker jer alt det bedste og god arbejdslyst med jeres parforhold.