Parterapi i Odense

Parterapi Odense

Her er en lille guide til hvordan I finder en dygtig parterapeut i Odense? Til jer der leder efter en, der er veluddannet og med erfaring i parforholds problematikker

Søger I efter en parterapeut i Odense og omegn? Det kan være noget af et broget landskab, når man som klient, skal finde den rette terapeut.

gratis forsamtale


Læs Google anmeldelser her

INTRODUKTION TIL PARTERAPI

Hvis man ikke allerede har erfaring med terapi, er det umuligt at vide hvordan man kan forholde sig kritisk, til det store udbud af terapeuter, og hvad man skal være opmærksom på.

Derfor er nedenfor en række kriterier, som jeg vil anbefale I er opmærksomme på, når I søger efter en terapeut i Odense. Desuden har jeg listet kontaktinformation på en håndfuld terapeuter i Odense og omegn.

Hvilken faglig baggrund har parterapeuten?

Af uransagelige årsager kan alle kalde sig for parterapeut. Den lokale skomager i Odense, eller borgmesteren i Odense, kan få trykt sig en stak visitkort og kalde sig for parterapeut i morgen. Derfor anbefaler jeg altid at kigge efter eller spørge ind til hvilken uddannelse vedkommende har. Parterapi er muligvis den sværeste form for terapi, hvor terapeuten skal skal være opmærksom på begge parter, samt hvad der foregår imellem dem. Det kræver derfor en terapeut der er fagligt funderet og uddannet på et godkendt institut der bliver evalueret, og ikke mindst stiller krav til faglig baggrund.

Vælg evt. en terapeut med en 4-årig psykoterapeutisk baggrund (eller anden mellemmenneskelig uddannelse), og med en overbygning som parterapeut.

Der findes også tvivlsomt mange uddannelsessteder til parterapeuter og sexologer, hvor etikken og det faglige grundlag – i min optik – ikke altid er i orden. Der ikke stilles krav til faglig baggrund, hvilket betyder at bageren på hjørnet i Odense, kan tage en uddannelse som parterapeut og sexolog på ca. 8 weekend-moduler, og derefter sidde med par i dyb krise, og skade mere end den skade der allerede er sket.

Kvalitetsstempler og titler som: medlem af dansk psykoterapeutforening (MPF), Dansk Forening for Klinisk Sexologi (DACS) og Cand.Psych, er jeres sikring for godkendt uddannelse og erfaring.

Hvilken erfaring har terapeuten?

En terapeut med flere års erfaring, er ofte mere trænet i, at se de helt subtile og meget vigtige detaljer, der viser sig i terapien. Men mange års erfaring kan også få terapeuten sit at gro fast i fordomme og vaner, og I vil ende med at opleve at vedkommende ikke helt har fat i jeres problemstilling. Så mange år på bagen er ikke altid en garanti for en dygtig terapeut, men et godt udgangspunkt. Når det er sagt, findes der også terapeuter med knap så meget erfaring, men som sidder vågent og rigtig godt i terapeutstolen. At være dygtig handler om at være opmærksom. Opmærksom på jer, på jeres verbale og non-verbale sprog, men også på alt det I ikke siger.

Hvordan terapeuten arbejder

Hvis I har googlet efter en parterapeut i Odense, har I måske oplevet at mange terapeuter præsenterer sig med en teoretisk baggrund. Emotionsfokuseret, Imago, NLP osv. Med mindre man selv er uddannet terapeut eller psykolog er det umuligt at vide hvad det betyder. Alle metoder hævder at deres er bedst, men hvad jeg er bekendt med findes der ikke dokumentation for hvilken metode der virker bedst. Nogle metoder passer bedst til nogle, men ikke til andre.

Når I finder jeres parterapeut i Odense, og hvis I ikke synes at det virker, eller er pengene værd, er det ikke parterapi i sig selv der er problemet, men nok snarere kemien med terapeuten eller metoden. I skal føle jer taget alvorligt, og ikke sidde og lege ”tale-lytte” lege, for at please terapeuten. I skal gerne gå derfra og opleve at det har en effekt og at det var prisen værd.

Etik?

Vær opmærksom på eller spørg ind til hvilket etiske grundlag der arbejdes, og også gerne om terapeuten har styr på persondata loven (GDPR).

Virker parterapi?

En parterapeut kan ikke løse jeres problemer. Men vedkommende kan gøre jer opmærksom på hvad der sker mellem jer, så det bliver mere tydeligt for jer, hvordan I selv kan løse dem. Ofte er parkonflikter så komplekse, at det kan være umuligt for parret at se, hvad der er hvad, og alle de tidligere konflikter gennem årerne, bliver bragt i spil igen.

Her kan parterapien skabe klarhed over hvad konflikterne i virkeligheden handler om, og skille tingene lidt ad, så det bliver klarere for jer, hvad det er I gør.

Mange par kommer for at få ’værktøjer’ og ’redskaber’. Det får I også i de fleste tilfælde, men redskaberne er nok anderledes end dem I forventer. Det vigtigste redskab I kan få med jer er opmærksomhed på jer selv og hinanden. Nogle parterapeuter giver også hjemmearbejde for, men alt for ofte bliver de liggende i skoletasken og bliver aldrig lavet.

Hvis jeres forløb skal være vellykket, kræver det som minimum at I har vilje til at gøre noget andet, end det I gør i dag. At I er reflekterende, og tør sænke skjoldet og vise en smule sårbarhed over for hinanden.

Et forløb med parterapi er oftest ikke et langvarigt forløb, hvis I vel at mærke arbejder på det. Jeg anbefaler at holde fast et par gange, også selvom det begynder at gå bedre mellem jer, for det er her paraderne er sænket, og viljen til at opdage hinanden er størst. Mange par kommer ad hoc for at konfliktløse, og når konflikten er løst falder de tilbage igen, og har ikke fået det bedre. Det kan blive et langvarigt forløb, der udelukkende forsøget at slukke ildebrande, og parterne er lige vidt efter 80 timers terapi. Så kom også når I har det godt, og når I oplever, at I selv er i stand til at løse problemerne derhjemme.

Nedenfor et par forslag til parterapeuter i Odense og omegn

Jette Andersen
Odense C
http://www.ja-terapi.dk

Gitte Sander
Sdr. Boulevard, 44. 3.
5000 Odense C
https://gittesander.dk/om-psykoterapeut-og-parterapeut-gitte-sander

Michael Marcher
Overgade 14, 2.th
5000 Odense C
http://www.parterapi-fyn.dk/profil/

Karin Holst Nielsen
Svendsagervej 72
5240 Odense NØ
https://livscirklen.dk

Lola Erlandsen
Bycenteret 101B
5330 Kerteminde
Ca. 12 km fra Odense
https://www.facebook.com/Lolaerlandsen.dk/

Anne Cathrine Krabek
Overgade 14, 2.
5000 Odense C
https://www.annecathrinekrabek.dk

Jan Due
Rughavevej 5
5230 Odense
https://dueparterapi.dk

God fornøjelse i jeres søgen efter den rette for jer (i Odense). Er du opmærksom på en dygtig parterapeut i Odense som jeg har overset, så send mig en mail på hello@thepraxis-backup.peterklitkou.com

Certificeret / medlem